Filippinerne

Korruption er fortsat et stort problem, men fagbevægelsen kæmper hårdt for at komme magtmisbruget til livs.
Der er stadig efterspørgsel efter filippinske migrantarbejdere verden over bl.a. i byggeindustri og sundhedssektoren. Foto: Ulandssekretariatet

Korruption er omfattende i Filippinerne, og mangel på gennemsigtighed i forvaltningen har gjort livet let for korrupte embedsmænd og politikere. I forbindelse med valgkampen til præsidentembedet i foråret 2016 lovede Rodrigo Duterte at gøre noget ved korruptionen, hvis han blev valgt. Det blev han, og allerede i juli 2016 underskrev Duterte et dekret om offentlighed i forvaltningen, hvorved offentligheden nu kan få indsigt i, og stille spørgsmål til beslutningsprocesser, der vedrører offentlige kontrakter og offentlige midler. Dekretet gælder dog kun så længe Duterte er præsident, og derfor håber mange, at det med tiden lykkes at vedtage en egentlig lov.

Præsident Duterte har også lanceret den kontroversielle kampagne ”krig mod narko”. Kampagnen har indtil videre kostet 7.000 menneskeliv. Heraf er 3.116 dræbt af politiet, mens de øvrige er dræbt af uidentificerede personer.

Økonomi

Den filippinske økonomi vokser. I 2016 var væksten 6,8 procent, og blandt andre Verdensbanken forventer, at væksten vil fortsætte i de kommende år. Det er servicesektoren, som har trukket væksten og absorberet arbejdere fra landbrug og industri. Det gælder eksempelvis business process outsourcing, som gennem de sidste 15 år har udviklet sig fra nærmest ikke-eksisterende til at beskæftige mere end en million mennesker, bidrager med 9 procent af BNP og har potentiale til yderligere vækst. Samtidig er der fortsat efterspørgsel efter filippinske migrantarbejdere, som er gode til engelsk og til at tilpasse sig. Derfor arbejder filippinske migranter verden over i byggeindustri, sundhedssektor, søfart, hotel- og restaurationsbranchen, som private hushjælpere og meget mere, og de penge som migranterne sender hjem udgør ti procent af Filippinernes BNP.

Præsident Duterte lovede i sin valgkamp at stoppe ulovlige kontraktansættelser. Cirka 35 millioner arbejdere er ansat på forskellige typer kontrakter. Foto: Carsten Flint Hunneche

Arbejdsmarked

Præsident Duterte lovede i sin valgkamp at stoppe ulovlige kontraktansættelser. Det anslås, at der er cirka 35 millioner arbejdere ansat på forskellige typer af kontrakter i Filippinerne. Fagforeninger har længe efterlyst mere kontrol med håndhævelsen af arbejdsmarkedsloven, eftersom mange arbejdstagere kommer i klemme i kontraktsystemet. Der er mange eksempler på, at fastansatte medarbejdere bliver erstattet af kontraktansatte, hvilket skaber utryghed i et land med begrænset adgang til sociale sikringsordninger. Desuden er der udviklet en praksis, hvor medarbejdere ansættes på kontrakt og afskediges efter fem måneder. Systemet kaldes Endo (End of Contract) eller 5-5-5 fordi medarbejderen kun er ansat i fem måneder, hvorved arbejdsgiveren undgår at betale medarbejdergoder og social- og sundhedsordninger. Endo er ulovligt, men muligt som følge af begrænset tilsyn med implementeringen af arbejdsmarkedsloven. Desuden har fagforeninger vanskeligt ved at organisere medlemmer blandt medarbejdere på kortere kontrakter, og det har reelt bidraget til mistillid mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

Præsident Duterte er gået i dialog med fagbevægelsen og arbejdsgiverne om at finde en løsning, som kan give arbejdsgiverne fleksibilitet og arbejdstagerne jobsikkerhed.  

I september 2017 ratificerede senatet ILO konvention 151 – ” Konvention om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i den offentlige sektor” og blev dermed det første land i Asien til at ratificere denne konvention.

Fagbevægelsen

Fagbevægelsen er generelt meget fragmenteret. En større gruppe nationale fagforeninger fra både privat og offentlig sektor har etableret en fælles platform kaldet NAGKAISA, der på dansk betyder forenet.  NAGKAISA er aktiv i fortalervirksomhed for forskellige arbejdsmarkedsemner såsom ratificering af ILO konvention 151 og afskaffelse af kontraktarbejde.

Ulandssekretariatet har tidligere støttet fagforeningen Public Services Labor Independent Confederation (PSLINK), som er den største fagforening i den offentlige sektor. Ulandssekretariatet har bl.a. støttet PSLINK’s engagement i kampen mod korruption. Desuden har Ulandssekretariatet i samarbejde med FTF, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening medvirket til at sætte social dialog på dagsorden i den offentlige sektor gennem et allianceprojekt (2003 – 2015), som blev gennemført i samarbejde med PSLINK, undervisningsministeriet og sundhedsministeriet.

Ulandssekretariatet arbejder i dag på at fremme social dialog og CSR på det private arbejdsmarked i samarbejde med CO-Industri og DI samt Federation of Free Workers og Employers Confederation in the Philippines.   

 

AddToAny

Share/Save