Fagforeningen underviser i at håndtere sexchikane på arbejdspladsen

Af Mohamed Hassan og Jacob Rosdahl, Ulandssekretariatet
31. juli 2019
Når fagbevægelsen i Tunesien underviser i at undgå og håndtere sexchikane, gælder det om at understrege lovgivningen – og få mændene til overhovedet at anerkende, at sexchikane findes.
Souhir Sdiri, tillidsmand i Tunesiens landarbejderforbund GFAW. Foto: Mohamed Hassan

”Jeg vil gerne fortælle folk – især kvinderne – at de ikke har skylden, hvis de bliver udsat for sexchikane. At de ikke skal udskammes, hvis de er ofre.”.

Det siger Souhir Sdiri, som er tillidsmand i Tunesiens landarbejderforbund GFAW. Hun har netop undervist i kønsbaseret vold – dvs. sexchikane – for 16 deltagere, heraf 12 kvinder. Hun fortsætter:

”Der findes en lov i Tunesien, som beskytter mod vold og chikane – men den bliver ikke rigtig håndhævet. Den bliver nærmest ikke rørt,” siger hun.

Ukendskab til loven

På workshoppen, hvor der bliver undervist i at håndtere sexchikane, lærer deltagerne blandt andet, hvordan sexchikane defineres – sammen med andre former for kønsbaseret vold og undertrykkende adfærd. De lærer om årsager og baggrunde for sexchikane – og hvordan loven mod kønsbaseret vold er skruet sammen.

Flere af kvinderne på kurset gav udtryk for, at de havde været vidne til sexchikane mod kvindelige kolleger – men de vidste ikke, at der faktisk er en lov, som er beregnet til at beskytte mod sexchikane.

Sidste år vedtog Tunesiens parlament en lov, som dækker kvinders rettigheder bredt. Den gælder seksuel, politisk, psykologisk og såkaldt økonomisk vold, som gælder arbejdspladsen.

Loven er resultatet af flere års lobby-arbejde fra civilsamfundet og organisationer som den tunesiske fagbevægelse i UGTT (Union Générale Tunisienne du Travail), som er Ulandssekretariatets partner i Tunesien.

Samtidig arbejder fagbevægelsen for, at Tunesien hurtigst muligt skal tilslutte sig ILO’s nyligt vedtagne konvention 190, som netop omhandler sexchikane.

Mænd: hvilken sexchikane

Kvinderne fortalte derfor, at kurset havde været særdeles nyttigt for dem. Måske især fordi sexchikane nærmest ikke findes – hvis man altså spørger mændene.

”Mændene gad til at begynde med ikke at deltage,” fortæller Souhir Sdiri, ”De mente ikke, at emnet var interessant eller havde noget med virkeligheden at gøre,” siger hun.

Under kurset nægtede mændene direkte, at der overhovedet findes sexchikane – og hævdede, at hvis det fandt sted, så faldt det tilbage på kvinderne og den måde, de klæder og opfører sig på.

”Men kvinderne gik imod de påstande og præsenterede mændene for eksempler på sexchikane på arbejdspladserne, der var særdeles virkelige,” siger Souhir Sdiri.

Ulandssekretariatet arbejder sammen med Tunesiens hovedorganisation UGTT, blandt andet om at øge de unges og kvinderenes kundskaber i det faglige arbejde med forskellige slags træning. Programmet er støttet af Det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram.

Kvinderne præsenterede mændene for eksempler på sexchikane på arbejdspladserne, der var særdeles virkelige. Foto: Mohamed Hassan

AddToAny

Share/Save