Fagbevægelsen i Colombia skal styrkes ved social dialog

Af Lene Frøslev, Ulandssekretariatet
3. februar 2016
Ulandssekretariatet og Dansk Industri bag nyt fremstød i Colombia, hvor faglige rettigheder er trådt under fode gennem 50 års borgerkrig
Borgerkrigen har gjort fagligt arbejde farligt i Colombia. Foto: Per Holm Pedersen

Fagbevægelsen i Colombia er mildest talt udfordret. Meget få arbejdere er organiserede, og på arbejdsmarkedet er det almindeligt, at der indgås illegale aftaler med mellemmænd og gule organisationer for at hindre arbejderne i at organisere sig, ligesom overgreb på fagligt aktive stadig er udbredt.

Det skal et treårigt dansk social dialog-projekt søge at rette op på. Derfor er en delegation fra Ulandssekretariatet og Dansk Industri i denne uge i Colombia for at identificere de rigtige behov og sætte projektet i gang på det praktiske plan.

Ulandssekretariatets leder Mads Bugge Madsen erkender, at fagbevægelsen er udfordret. Men han er optimistisk, fordi fredsprocessen er i en positiv, afgørende fase - efter 50 års borgerkrig.

“Det går fremad, og det skaber mulighed for en højere grad af dialog. Der er nu fraktioner inden for både fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der er meget mere resultatorienterede end før. Det gør det muligt at skabe en social dialog i større skala,” siger Mads Bugge Madsen.

Ulovlige mellemmænd

Fagforeningsskolen ENS (Escuela Nacional Sindical) i Colombia har for nylig udgivet en rapport om tilstanden for fagforeningerne. Og den er ikke for god, fremgår det. Uanset at en fire år gammel frihandelsaftale med EU kræver en række menneskerettigheder og fagforeningsrettigheder opretholdt i landet, som har 21 mio. arbejdere.

Et af problemerne er en åbenlys mangel på arbejdstilsynskontrollanter. Det betyder, at det i praksis er umuligt på en ordentlig måde at regulere arbejdsmarkedet i overensstemmelse med ILO’s konventioner.

Det betyder for eksempel, at der ikke bliver skredet ind over for den udbredte praksis med at entrere med ulovlige mellemmænd og vikarbureauer. Det er udbredt at indgå såkaldte beskyttelseskontrakter, hvor firmaer hyrer arbejdskraft via en underleverandør i stedet for at ansætte folk direkte.

Kontrakterne udgiver sig for at være med kollektive aftaler, men i virkeligheden er det et kommercielt mellemled – en slags gule fagforeninger, der har til formål at forhindre faglig aktivitet på arbejdspladsen. Disse beskyttelseskontrakter er vokset fra halvtreds i 2010 til 2.052 på kun fem år - blandt andet i den offentlige sektor.

Social dialog-projektet skal bl.a. bygge videre på allerede indgåede trepartsaftaler. Foto: Carsten Flint Hunneche

Der er også en række tilfælde, skriver ENS i sin rapport, hvor arbejdsgivere ulovligt forsøger at forhindre faglig aktivitet ved at tilbyde højere løn eller andre fordele til arbejdere, der ikke er medlem af en fagforening.

Endelig redegør rapporten for en række trusler mod fagligt aktive, herunder mordforsøg, dødstrusler og tvungne forflyttelser.

Gode erfaringer med social dialog

En positiv udvikling i Colombia er netop forpligtelsen på social dialog. En særlig kommission, der tager sig af konflikter i forhold til ILO, har de sidste fire år gennem fælles aftaler fået løst 79 arbejdskonflikter via trepartsforhandlinger.

Det er blandt andet sådanne resultater, det danske social dialog-projekt skal bygge videre på.

“Vi tager til Colombia med åbent sind uden alt for mange forestillinger om, hvordan verden skal se ud. Vi skal finde de fælles interesser mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er dem, vi skal arbejde videre på,” siger Mads Bugge Madsen.

Fagforeningsskolen ENS er tilknyttet fagbevægelsen i Colombia.

Det danske social dialog-projekt er organiseret af Ulandssekretariatet og Dansk Industri i fællesskab.

AddToAny

Share/Save