Fagbevægelse bekæmper fundamentalister med bue og pil

Af Sofie Hviid
Kulturelle aktiviteter skal styrke civilsamfundet i grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan. Den opgave har fagbevægelsen taget på sig.
Makha kan samle hele landsbyer - dog kun mændene i det ekstremt kønsopdelte samfund. Foto: Shaukat Ali Anjum

I byen Topi i det nordlige Pakistan, et område som er et af landets fattigste, tager fagbevægelsen anderledes metoder i brug for at komme i kontakt med lokalbefolkningen.

Den lokale afdeling af forbundet Pakistan Workers Federation (PWF), som dansk fagbevægelse støtter gennem Ulandssekretariatet, har netop afholdt turneringer i den traditionelle krigskunst, Makha. Krigskunsten har rødder flere hundrede år tilbage og er udsprunget af tidligere tiders krigsførelse, hvor man gik i krig med bue og pil.

Udstyret med hver sin lange, kunstfærdigt udsmykkede bue dyster de to hold om at ramme en lille hvid skive af træ. Pilen har en rund metalunderkop for enden, som skal ramme målskiven, der er opsat nogle meter fra bueskytten. Makha er i dag en af de mest folkekære traditioner, som mændene typisk samles om, efter de har været til bøn i moskeen.

Narkotika og fundamentalisme
Makha-turneringen i Topi handler om meget andet end blot, hvem der vinder. Det er en måde at komme i kontakt med befolkningen i et område, hvor fundamentalisme såvel som narkotika er voldsomt udbredt, forklarer Shaukat Ali Anjum, der er lokal programofficer for Pakistan Workers Federation (PWF) og står bag arrangementet:

”I vores forsøg på at opbygge et civilsamfund, er det vigtigt at skabe nogle gode oplevelser. Når vi laver en turnering som denne, hvor vi tager fat i en kulturel tradition med stor betydning for befolkningen, er det med til at skabe et positivt billede af fagbevægelsen,” fortæller han.

makha, mukha, pakistan, topi, fagbevægelsen
Makha udspringer fra ældgammel krigsførelse, dengang man drog i krig kun bevævbnet med bue og pil. Foto: Shaukat Ali Anjum

Befolkningen er pathanere eller også kaldt pashtunere, som har boet her i århundreder. Det er et bjergområde, hvor fundamentalister gør hvad de kan for at skræmme efolkningen. Sidste år blev en populær politiker slået ihjel ved et selvmordsangreb, og der har været gentagende trusler mod pigeskoler.

Samtidig har opiumsdyrkning i årevis været den primære indtægtskilde for mange familier, og der har været massive problemer med afhængighed. Regeringen har forsøgt at komme problemet til livs ved at skabe industri i området, så befolkningen har fået andre muligheder for at tjene penge. I dag er opiumsdyrkning blevet forbudt, men narkotikaafhængighed blandt de unge er stadig et stort problem, som fagbevægelsen forsøger at gøre noget ved.

Udenlandske organisationer har generelt haft svært ved at komme i kontakt med befolkningen i området, hvor folk lever meget traditionelt med skarp opdeling mellem mænd og kvinder. Da fagbevægelsen allerede er en integreret del af samfundet, har det været nemmere at komme ind og lave projekter med lokalbefolkningen, forklarer Jens Aarup, der er Ulandssekretariatets programansvarlige for arbejdet i regionen.

”Vi bliver ikke opfattet på samme måde som NGO’er, fordi det er danske arbejdere, der går ind og støtter pakistanske arbejdere,” siger han.

Udover turneringer arrangerer fagbevægelsen træning af de lokale i alt fra vandforsyning og hygiejne til skolegang. Hele formålet er at opbygge og understøtte en civilbefolkning, der bliver stærk nok til at skabe forandring i samfundet.
 

AddToAny

Share/Save