Fælles fagligt topmøde i Latinamerika

I december 2008 et par dage før de latinamerikanske regeringers første topmøde om 'Integration og Udvikling' og MERCOSUR-landenes XXXVI'e regeringstopmøde i Brasilien, mødtes mere end 3.000 repræsentanter fra faglige organisationer i 16 latinamerikanske lande.

Sammen stod de bag et fagligt positionspapir med ønsker for udviklingen og krav til de politiske beslutningstagere i regionen. Dette blev overdraget regeringsrepræsentanterne før de skulle starte deres to dage lange topmøde om både nutidens og fremtidens udfordringer i Latinamerika. 

I det faglige papir står det klart, hvor ønskerne går hen. Først og fremmest gives der tilsagn om at støtte de politisk-økonomiske processer for en øget regional integration, men dog med den forudsætning, at nationalstaterne ikke undergraves og formindskes yderligere. Staten bør fortsat spille en central rolle for samfundets opbygning og det offentlige i stigende grad balancere udviklingen. Staten skal stå som garant for, hvad der her kaldes "overholdelse af de sociale rettigheder": At alle har adgang til social sikring, til uddannelse og til basale sundhedsydelser.  

2008's finansielle krise med udspring i Nordamerika er blevet efterfulgt af frygt for, at den økonomiske recession nu vil betyde endnu en barsk omgang for flertallet i Latinamerika: At væksten skal presses frem og konkurrenceevnes skal i vejret på yderligere bekostning af arbejdstagernes ve og vel. De gennemgribende strukturelle reformer i neoliberal ånd, som har fejet over kontinentet siden 90'erne, har nemlig sat sig dybe spor hos flertallet i de fleste lande - hvor millioner er blevet mere forarmede og lever uden nogen former for social sikring. 

Først med de senere års relativt høje vækstrater og politiske forandringer mod mere demokratiske og mere fredelige tilstande har der været spæde håb om forandring til det bedre. Håb om, at kontinentets klassiske minimalstat, ekstremt skæve indkomstfordeling og demokratiske underskud, med marginalisering af flertallet til følge, i hvert fald i nogle lande skulle kunne ændres med tiden. Finanskrisen har næret frygten for, at de svageste igen skal bære de tungeste økonomiske byrder. Positionspapiret fra faglige organisationer lader ingen tvivl om frygten tilbage: "Arbejderstagerne vil ikke betale krisen og vi accepterer ikke tilbagegang. Vi accepterer ikke lønnedgang, vi accepterer ikke at vores rettigheder bliver færre, og heller ikke tab af arbejdsplader" (Carta de Salvador, 2008:2). 

I dokumentet rettes opmærksomheden derfor også mod konkrete redskaber til at forbedre virkelighedens verden for det store flertal i befolkningerne, frem for at forværre vilkårene: "Garantien om anstændigt arbejde, som indebærer at de faglige rettigheder overholdes, at alle slags diskrimination i forhold til arbejde bekæmpes, social beskyttelse og beskyttelse af lønforhold - den bør være et obligatorisk parameter for regionens regeringer fra det øjeblik man træffer beslutninger om, hvilke veje man skal gå, for at komme ud af krisen." (Carta de Salvador, 2008:3) 

Ved det faglige topmøde blev to store faglige begivenheder slået sammen- dels et 'Encuentro Sindical de America Latina y el Caribe' og dels MERCOSUR-landenes syvende faglige topmøde. Den latinamerikanske paraplyorganisation ITUC-CSA, Sydamerikas regionale faglige instans CCSCS, og de faglige organisationer i Brasilien stod bag.

 

AddToAny

Share/Save