onsdag d. 24. september 2008, kl. 11.59
EU støtter fagforeningsnetværk
Europakommissionen har netop godkendt et nyt toårigt projekt, som skal udvikle det globale samarbejde mellem fagforeninger. Projektet vil ifølge generalsekretær for ITUC Guy Ryder give mulighed for at styrke det eksisterende samarbejde, gå i dybden med fagforeningsvinklen på udviklingssamarbejde og vurdere udviklingspolitik på et nationalt, regionalt og internationalt plan.
Netværket skal mødes første gang den 8-9. oktober i Bruxelles, og fra Ulandssekretariatet deltager sekretariatsleder Anders Stig Møller. Fokusområderne vil her være:
- menneske- og arbejdstagerrettigheder
- den uformelle økonomi
- HIV/AIDS
- Kapacitetsopbygning
- Økonomisk og social politik