En rodet, men anstændig verden

Af Ulandssekretariatet
EU’s udviklingsstrategi skal fokusere på brede samarbejder, anstændige jobs og lokal udvikling.

For tiden arbejder EU på en ny strategi for udviklingssamarbejde – kaldet European Consensus on Development. Strategien bliver til i samarbejde mellem privatsektoren, fagbevægelsen, lokale regeringer og civilsamfundsorganisationer. Ulandssekretariatet sidder med som repræsentant for den internationale fagbevægelse i Policy Forum on Development, der er den gruppe som EU-kommissionen har nedsat til at udvikle strategien.

Det lyder måske tørt, men er uhyre vigtigt, når man tænker på, at den seneste EU-strategi er fra 2005. Siden da, forekommer det, er verden blevet mere rodet og kompliceret med krigen i Syrien, pres på EU’s grænser af flygtninge og migranter, en finanskrise, rumlen i øst hos Rusland og dets naboer, et USA under mulig forandring, Brexit, nationalismens fremmarch, pres på europæiske arbejderes vilkår og stigende ulighed. Positivt har verden vedtaget nye 2030-verdensmål, andelen af fattige er reduceret (selvom antallet er stigende), og ny teknologi har i den grad gjort verden mindre.

Det giver derfor mening, at EU og dets partnere i udviklingslandene prøver at lægge en strategi, der følger 2030-målene, ja måske endda kigger endnu længere ud i fremtiden. Kort sagt er der ved at brede sig en erkendelse af, at det gælder om at arbejde med de grundlæggende årsager og løsninger. Nogle bud går i retning af flerpartner-samarbejde og samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Et eksempel på dette kan findes i Kenya, hvor blandt andet Danida-penge er med til at udbygge havnen i Mombasa – og dermed skubbe på de langsigtede handelsmuligheder for de vigtige østafrikanske lande Kenya, Tanzania, Uganda og Rwanda.

Fagbevægelsen støtter tiltag, som kan fremme bæredygtig vækst og inklusiv beskæftigelse – FN’s verdensmål nummer 8. Fagbevægelsen mener, at dette mål, som i høj grad handler om anstændigt arbejde, vil have langtrækkende virkninger på de øvrige 16 verdensmål. Men det er også klart, at fx privat-offentligt samarbejde skal give mening på lokalt plan i udviklingslandene, så det skaber lokal udvikling, og ikke bare flytter penge ud af landene.

Jobskabelse skal medføre bedre sociale sikkerhedsnet, bedre rettigheder og social dialog – anstændigt arbejde. Fra fagbevægelsens synspunkt hører demokratisering sammen med investeringer i udvikling. Og samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfund og privatsektor giver mening, hvis det resulterer i flere anstændige jobs og en bedre uddannet befolkning i udviklingslandene.

EU er den største yder af udviklingsbistand i en verden med mange modsatrettede tendenser og indviklede strømninger. Derfor er det vigtigt, at EU søger at skabe en sammenhængende udviklingspolitik – en konsensus. Som ægte international bevægelse er fagbevægelsen en vigtig spiller i det arbejde.

AddToAny

Share/Save