Egyptiske hiphoppere besøger danske pædagogseminarier

Af Katrine Dichmann Christophersen
De egyptiske hiphoppere, Rush og Sphinx, fra Arab League optræder og laver workshops på ni danske pædagogseminarier. Disse arrangementer er en del af Ulandssekretariatets samarbejde med Pædagogstuderendes Studieorganisation, PLS, og deres to moderforbund BUPL og SL.

Her vil de danske pædagogstuderende – udover at få en indsigt i de unge egypteres hverdag – blive udfordret kreativt i genrerne Spoken Word og Poetry Slam. To genrer, som på hver sin måde bruges til at fortælle personlige oplevelser, formidle politiske budskaber og kommentere og problematisere den givne verdenssituation. Både Spoken Word, Poetry Slam og ikke mindst hiphoppen har som individuelle kommunikationsformer haft en vigtig rolle i de arabiske revolutioner, idet disse kunstgenrer har været med til at oplyse og mobilisere befolkningen – i særdeleshed de unge.

De tre hiphoppere - fra ventre Rush, Menna Kobt og Sphinx. Foto: Mohammed Mohsen

Programmet for hiphop tuneren er:

  • Lørdag den 2. marts: Slagelse på PLS' kursusweekend
  • Tirsdag den 5. marts: Strandvejens pædagogseminarium
  • Onsdag den 6. marts: Sydhavns pædagogseminarium
  • Torsdag d. 7. marts: Storkøbenhavns pædagogseminarium
  • Fredag d. 8. marts: Frøbel pædagogseminarium
  • Tirsdag den 12. marts: Holstebro pædagogseminarium
  • Onsdag den 13. marts: Horsens pædagogseminarium
  • Torsdag den 14. marts: Svendborg pædagogseminarium
  • Fredag den 15. marts: Roskilde pædagogseminarium

 

AddToAny

Share/Save