Egyptens kvinder har en lang kamp foran sig

Af Gladis Johansson og Wafaa Osama
8. marts 2013
Kampen for demokrati og frihed til at organisere sig er ikke mindst kvindernes kamp, mener Fatma Ramadan fra Egyptens uafhængige fagbevægelse EFITU. Ifølge hende betaler kvinderne dobbelt for regeringens politik. De er i stor stil udelukket fra både politik og arbejdsmarked og oplever lige nu en massiv bølge af seksuel forfølgelse.

Håbet om en bedre fremtid’ hedder Ulandssekretariatets kampagne 2013 med fokus på Egypten og Tunesien.

Kampagnen skydes i gang med fotoudstillingen ’Arbejdsliv – arabiske fortællinger’ i Brøndsalen på Frederiksberg 9.-16. marts. Over flere uger har de prisbelønnede fotografer, danske Carsten Snejbjerg og egyptiske Ahmed Hayman Hafez, fulgt seks tunesiske og egyptiske arbejdere tæt og giver et unik indblik i deres arbejdsliv, deres håb og drømme.

Kvinderne spillede en nøglerolle i den revolution, der tvang Egyptens diktator Hosni Mubarak og hans regime fra magten 25. januar 2001. Alligevel er kvinder i dag – to år senere – stort set udelukket fra de beslutningsdygtige organisationer, fra parlamentet og fra den komité, der forberedte udkastet til Egyptens nye forfatning.

”Kvinder var i front i alle protester og demonstrationer. De risikerede deres liv i kampen for bedre livsvilkår, retten til at organisere sig og retten til at være repræsenteret demokratisk. Og nu betaler kvinderne en dobbelt pris for regeringens fejlslagne politik.”

Sådan lyder det fra Fatma Ramadan Abu Al Maati. Hun er medlem af både kvindekomiteen og styrelsen i den uafhængige fagbevægelse EFITU – Egyptian Federation of Independent Trade Union – og er i disse dage i Danmark.

Således sidder der kun kvinder på 11 af parlamentets 508 pladser, på 1 af de 36 ministerposter og 6 af de 100 pladser i forfatningskomiteen.

 

Lukket land

Og kvinderne er ikke kun udelukket fra beslutningerne, men også i vid udstrækning fra arbejdsmarkedet, mener Fatma Ramadan.

”Kvinder møder blandt andet forhindringer for at få foden inden for i den private sektor. Her hersker fordomme om, at ansættelsen af kvinder er en modsætning til økonomisk effektivitet, og at kvinder betyder flere forpligtelser for virksomhederne.”

Kvinderne er slået tilbage siden revolutionen, mener Fatma Ramadan fra EFITU. Foto: Ahmed Hayman Hafez

Igen lader Fatma Ramadan tallene tale deres eget sprog: Egypten er et af de lande i verden, hvor kvinderne har den laveste deltagelse på arbejdsmarkedet, nemlig 23 procent. Egypten skraber også bunden, når det gælder løngab mellem mænd og kvinder. Og ud af 132 lande ligger Egypten nummer 124, når det gælder kvindernes økonomiske muligheder.

I øjeblikket oplever Egyptens kvinder tilmed en massiv bølge af seksuel forfølgelse, som omfatter alt fra tilråb, over befamlinger til voldtægter. Det foregår overalt hver eneste dag. Og under demonstrationer og protester i hovedstaden Cairo er der rapporteret om utallige tilfælde af velorganiserede angreb og voldtægter af kvindelige demonstranter.

Overfaldene på Tarhrir-pladsen foregår ved, at en gruppe mænd omringer en kvinde, afskærer hende fra de øvrige demonstranter, flår tøjet af hende og forulemper eller ligefrem voldtager hende.  

 

Fagligt aktive forfølges

EFITU, som er Ulandssekretariatets samarbejdspartner i Egypten, blev dannet under revolutionen i 2011 som modpol til den statskontrollerede fagbevægelse ETUF og holdt sin stiftende kongres et år senere.

Alligevel er det ikke blevet lettere at være fagligt aktiv i Egypten. Det seneste år under den islamisk ledede regering har forfølgelsen af fagligt aktive været langt værre end under Mubarak, mener Fatma Ramadan.

”I dette øjeblik finder der blodige sammenstød sted mellem regeringen og demonstranter. Politiet skyder på oprørerne og kører demonstranter ned med tanks,” siger hun.

Regeringen med det islamiske parti Det Muslimske Broderskab i spidsen følger samme politiske linje som den tidligere diktator Mubarak, mener Fatma Ramadan.

”Da Mubarak faldt, var luften mættet med optimisme og drømme om at genvinde vores ret til at organisere os og etablere frie, demokratiske organisationer. Vores mål var et få et anstændigt arbejdsmiljø, hvor mænd og kvinder arbejdede side om side.”

 

Kampen fortsætter

I dag – godt to år efter revolutionen – har regeringen stadig ikke vedtaget den arbejdslov, der blandt andet skulle give egypterne ret til at organisere sig frit og erstatte den gamle, restriktive lov fra 1976.

Tværtimod har den nuværende præsident Mohamed Morsi udstedt et tillæg til den gamle lov, som begrænser organisationsretten og genskaber regeringens kontrol over fagforeninger.

Men EFITU fortsætter kampen for at genvinde tabte rettigheder, fastslår Fatma Ramadan:

”Friheden til at organisere sig er en hjørnesten i ethvert demokrati, som sætter sociale og økonomiske rettigheder højt på dagsorden.”

AddToAny

Share/Save