Danske malerlærlinge og egyptiske street artists i kreativt samspil

Af Katrine Dichmann Christophersen
De to egyptiske street artists, Ammar Abo Bakr og Anter Abdella Rady, kommer til Danmark i starten af 2013, hvor de, som en del af Ulandssekretariatet samarbejde med Malerforbundet, vil udføre kreative workshops på danske tekniske skole.
Steet artisten Ammar Abo Bakr foran muren til Luxors kunstakademi, hvorpå han har malet 'Kæmpende Engle'. Foto: Lene Frøslev

Vægmalerier var et vigtigt værktøj til at levere klare, stærke og vrede budskaber i kampen mod den tidligere diktator Hosni Mubarak. Derfor kan man nu i Cairos gader opleve en sand farveeksplosion af budskaber om både fortsat protest og fornyet håb.

Vægmalerier indgår som en del af dette års kampagne, og derfor vil de to egyptiske street artists Ammar Abo Bakr og Anter Abdella Rady i samarbejde med danske malerlærlinge lave fire kæmpe malerier, der efterfølgende bliver udstillet i Brøndsalen i perioden 9-16 marts.

Ideen bag projektet er at bruge kunsten til at delagtiggøre danske unge i, hvad de unge arbejdere i Mellemøsten og Nordafrika kæmper for og håber på – såsom demokrati, sociale og økonomiske forbedringer og et anstændigt arbejde.

Penslerne og idéerne fik frit løb da Ammar Abo Bakr og Anter Abdella Rady besøgte TEC-Gladsaxe, hvor de sammen med 36 unge malerlærlinge gennemførte en uges workshop i kreativitetens tegn

Der males på TEC-Gladsaxe. Foto: Carsten Flint Hunneche

AddToAny

Share/Save