Danske elektrikere giver børnearbejdere i Bangladesh nyt håb

Af Lene Frøslev, Tina Møller Kristensen og Yousut Al Mamun
25. april 2013
I Dansk El-Forbunds solidaritetsprojekt i et industrikvarter uden for hovedstaden Dhaka oplæres fattige teenagedrenge i grundlæggende færdigheder i elfaget i Bangladesh. Det giver dem mulighed for at komme ud af den ultimative fattigdom.
El-workshoppen på BILS-skolen. Foto: Finn Brasen

Ibrahim og Mohammed på 16 år er børnearbejdere. Siden de var ganske små, har de – som det er almindeligt blandt de fattigste i Bangladesh – bidraget til deres familiers underhold gennem udmattende og underbetalte job i træ- og beklædningsindustrien. Og med arbejde fra morgen til aften lå det ikke i kortene, at de skulle lære at læse, skrive og regne.

Men Ibrahim og Mohammed har fået en chance. De er blevet optaget på det første hold i en workshop om elektrikerfagets grundfærdigheder, som er etableret med et kontant solidaritetsbidrag fra Dansk El-Forbund. Det betyder, at de har kunnet skifte det dårligt betalte børnearbejde ud med job som assistenter hos rigtige elektrikere. Et skift, der både har givet et boost til selvtilliden, og som har næsten firedoblet drengenes indkomst.

“Jeg er meget glad for, at den indkomst, jeg nu får fra et bedre job, kommer min familie til gode,” siger Ibrahim.

Han har hidtil haft et farligt og dårligt betalt arbejde på et lille savskæreri. Nu hjælper han en udlært elektriker med at udføre spjældarbejde hos private, og hans drøm er at kunne starte som selvstændig.

Børnearbejder-skolen

Man kommer til workshoppen ad en smal jordvej i industriområdet Karaniganj, der er en arbejderforstad til hovedstaden Dhaka. Der er et konstant leben på den vej. Med varer, der skal bringes til og fra de små gadeværksteder, kunder i de små butikker og boder og børn, der falbyder alt fra aviser til grydesvampe.

Her i en tre etagers ejendom ligger en uformel skole, hvor gadebørn lærer at læse, skrive og regne, og en overbygning, hvor børnene lærer basale færdigheder inden for håndværk som at sy eller reparere en knallertmotor. Skolen drives i fællesskab af BILS, Bangladesh Institute of Labour Studies, og Ulandssekretariatet.

Og nu huser skolen altså også en el-workshop med 24 elever, som Dansk El-Forbund driver sammen med BILS.

El-workshoppen åbnede i 2012 på en toårig solidaritetsbevilling på i alt 220.000 kroner fra Dansk El-Forbund. Den vil give næsten 100 drenge et håb om at krybe en smule op ad samfundsstigen og komme ud af den ultimative fattigdom.

De første 24 drenge er rekrutteret fra lokalområdet. Flere af dem har tidligere gået i BILS-grundskolen. De bliver undervist i hold tre timer enten formiddag eller eftermiddag, så de ved siden af kan passe det arbejde, der skaffer mad på bordet i deres familier. Kurset varer seks måneder, og deltagerne slutter med et certifikat, en kasse med basalt el-værktøj og en slagboremaskine.

Foto: Finn Brasen

En bedre fremtid

”Antallet af børnearbejdere er stigende her i området. Det har jeg kunnet registrere siden mine drengeår. Vi må anstrenge os for at prøve at give dem en bedre fremtid,” siger skolelederen, S.M. Khalil.

Khalil er generalsekretær for den lokale beklædningsfagforening, og så har han ansvaret for både den uformelle grundskole, den basale håndværkeruddannelse og el-workshoppen.

Drengene på elektrikerkurset bliver undervist af to instruktører og en hjælpelærer. Uddannelsen her på skolen vil være den eneste, de kan gøre sig håb om, selv om den ene af drengenes instruktører, Md. Asaduzzaman, er overbevist om, at flere af drengene sagtens kunne gennemføre en egentlig elektrikeruddannelse. Men en fireårig uddannelse koster mange tusinde kroner og er dermed uopnåelig.

Fra te-dreng til hjælpelærer

Mohammed Sabuj er en af de børnearbejdere, der har forbedret sin situation. Han er vokset op i et fattigt daglejerhjem som den yngste af fem søskende. Hele sin barndom arbejdede han som stik i rend dreng i en tebod til godt 100 kroner om måneden.

Som 14-årig kom han til BILS-skolen og lærte at læse. Han fik job som elektrikerassistent og lærte at designe bryllupsbelysning. I dag er han 21 år og ansat som hjælpelærer på elektrikerkurset. Han tjener 350 kroner om måneden og kan nu betale hele huslejen i barndomshjemmet.

”Jeg tror, de fleste drenge, der gennemgår kurset, vil få et job. Jeg har introduceret dem til nogle mindre industrivirksomheder, og nogle af de studerende er allerede begyndt som assistenter,” siger Mohammed Sabuj.

Men manglende formel uddannelse og ringe erfaring er store barrierer for at komme ind på det formelle jobmarked. Almen skolegang er i princippet gratis i Bangladesh. Men betaling for skoleuniform, bøger og transport overstiger de fattiges muligheder, så tusindvis af børn kommer aldrig i skole. Det forhindrer dem også i at få en formel håndværkeruddannelse, for man skal have mindst fem års skolegang for at få adgang til teknisk skole.

De muligheder er ikke børnene fra Karaniganj forundt. Derfor drømmer de 16-årige drenge Ibrahim og Mohammed om en fremtid på det næstnederste trin af stigen på det uformelle arbejdsmarked.

AddToAny

Share/Save