Danske arbejdsvilkår er en øjenåbner for tunesiske Firas

Af Carsten Flint Hunneche
18. februar 2014
Der er langt fra Tunesien til Danmark, når det gælder arbejdsforhold og uddannelse, erfarer den tunesiske fagforeningsaktivist Firas Abdelmajid efter et besøg på en teknisk skole og en metal-arbejdsplads i København. Besøget er en del af en udvekslingsaftale for faglige unge fra Danmark, Tunesien og Egypten.

Udvekslingsaftalen

Ulandssekretariatets faglige udveksling skal styrke dialogen og samarbejdet mellem fagligt aktive unge tunesere, egyptere og danskere. Projektet løber over to et halvt år og er finansieret af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.

I oktober 2013 var seks unge fra Tunesien og Egypten i Danmark, og i november var egypterne og danskerne på besøg i Tunesien. I april i år finder endnu et besøg i Danmark sted.

På mekanikeruddannelsen på teknisk skole i Hvidovre har eleverne fri adgang til computere og skifter mellem praktik i maskinhallen og teori i klasseværelset.

”Det er tankevækkende, og jeg følger mig langt væk fra den tunesiske virkelighed,” siger Firas Abdelmajid.

I Tunesien er tekniske skoler nemlig et privilegium for de få, fortæller han. Her er skolerne få og findes kun i de største byer.

”Langt størsteparten bliver sidemandsoplært, for eksempel hos deres far eller onkel, og de kommer aldrig på en teknisk skole.”

I Tunesien er det ellers også vigtigt for lærlinge at få papirer på deres uddannelse. For de kan give adgang til job på velrenommerede værksteder, hvor løn og arbejdsvilkår ofte er attraktive.

Selv arbejder Firas Abdelmajid i den multinationale telekoncern Orange Telekom i Tunesien, hvor han er næstformand i den virksomhedsbaserede fagforening.

Ulandssekretariatet fagbevægelse
Ud over teknisk skole besøgte Firas (i midten) også MAN Diesel i Købehavn og fik et indblik i danske arbejdsforhold. Foto: Carsten Flint Hunneche

Unik dansk model

Firas Abdelmajid er i Danmark som et led i Ulandssekretariatets internationale ungdomsudveksling, der skal fremme dialog og samarbejde mellem fagligt aktive unge i Danmark og Nordafrika. Sammen med skibsmontør og ungdomsmedlem i Dansk Metal Mathias Skov besøger han Hvidovre Tekniske Skole og MAN Diesel i København.

Firas er meget interesseret i, hvordan eleverne på grundforløbet er inddelt i tre grupper alt efter, hvor selvhjulpne de er. Han har ikke tidligere stiftet bekendtskab med den differentiering i undervisningen, som foregår på danske tekniske skoler.  

”Jeg er overbevidst om, at I på den måde redder mange unge fra at blive arbejdsløse,” mener Firas.

Og han finder det unikt, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har indflydelse på form og indhold i de danske, tekniske uddannelser, selv om det er staten, der betaler.

Den idé vil han tage med sig hjem og give videre til fagforeningerne.

 

Som en fantasiverden

På MAN Diesels afdeling i Københavns Sydhavn bliver der lejlighed til at studere kæmpe skibsmotorer, robotproduktion og danske fagforeningsprincipper.

Mathias Skov er selv ansat på MAN Diesel i Frederikshavn, og det er ham, der har fået en aftale i stand med Henning Søe, Metals fællestillidsmand.

Iklædt selvlysende sikkerhedsveste, orange sikkerhedshjelme og gæstekort er vi klar til rundvisningen. Henning indskærper, at vi nøje skal følge alle optegnede færdselsveje og gå i gåsegang.

Firas spørger, om Henning tager gas på os. Men fællestillidsmanden forklarer om princippet LEAN, der går ud på at begrænse spild og sørge for, at der er ryddeligt og plads til arbejdsgangene.

Den politik støtter Metal, fortæller Henning Søe. For bedre resultater for virksomheden skaber basis for både nye job og mere i lønningsposen.

Firas kigger ned på de gule striber på det blankpolerede fabriksgulv, som mest minder ham om et gulv i et supermarked eller på et moderne hospital.

”Den her fabrik er som trukket ud af en fantasiverden. Jeg har aldrig set rigtige robotter før i mit liv, andet end på tv. Her står de nærmest opmarcheret på rad og række. Og så er her næsten ingen lyde,” konstaterer Firas.

 

Fagforeningens rolle

Firas er meget interesseret i danske lønforhold, organisering og faglige kontingenter. Firas har vanskeligt ved helt at forstå, at alene kontingent til a-kasse og fagforening i Danmark overstiger den månedlige mindsteløn i Tunesien. Og så må Henning Søe forklare, hvad pengene går til, og hvilken løn metalarbejderne får udbetalt på Man Diesel.

”Som fagforeningsmand varmer det mig at høre om den solidaritet og fællesskabsfølelse, I har. Det gør jer utroligt stærke. Og oven i købet får alle i Metal den samme løn. Det vil være helt utænkeligt i Tunesien,” siger Firas.

Tunesiske fagforeninger spiller en anderledes rolle. Her handler medlemskab i høj grad om politik. Landsorganisationen UGTT, som er Ulandssekretariatets samarbejdspartner, er for alle arbejdere og ikke kun for fagforeningsmedlemmer, fortæller Firas.

”UGTT har ikke mindst magt og indflydelse på grund af mange sympatisører i befolkningen, og de er parate til at demonstrere fra sag til sag,” fortæller Firas.

Strejkeretten står centralt i tunesernes bevidsthed, og de gør jævnligt brug af strejker i den faglige kamp. Men også kampen for demokrati og overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder er i centrum for Tunesiens fagbevægelse.

AddToAny

Share/Save