Colombia

Colombias arbejdsmarked oplever støt udvikling. Økonomien vokser, lønninger stiger, reformer godkendes og fattigdom reduceres. Dog er arbejdsløshed, indkomstuligheder og fagforbundsrettigheder stadig store udfordringer for landet.

Republikken Colombia har i det seneste årti oplevet hurtig økonomisk vækst. Dette er blevet demonstreret ved en voksende arbejdsproduktivitet og stigende investeringer. Desuden er der sket markante forbedringer ved regeringsførelse, bort set fra manglende politisk stabilitet, som fortsat er en udfordring. Samlet set har disse faktorer medført en betydelig reduktion af fattigdommen og en voksende middelklasse. Den økonomiske ulighed er stadig voldsom, men langsomt svindende grundet den stadigt stigende mindsteløn. Hvorom alting er den månedlige leveomkostning for én person fortsat højere end den reelle mindsteløn.

Colombias arbejdsstyrke har været langsomt stigende i det seneste årti. Kvinders beskæftigelsesfrekvens forbliver dog lavere end mænds. Omvendt er flere kvinder end mænd under uddannelse. Generelt er unges indskrivning på uddannelser hurtigt voksende i Colombia, og har overhalet gennemsnittet i Latinamerika og Caribien. Men arbejdsløsheden i Colombia er højere end gennemsnittet i Sydamerika, og igen er kønsforskellene markante. Det høje arbejdsløshedstal viser, at arbejdsmarkedet er påvirket af strukturelle mangler, såsom manglende skabelse af anstændige arbejdspladser i den formelle sektor.

Fagbevægelsen

Problemer med sager som anti-fagforeningsvold og retten til foreningsfrihed er stadig et herskende problem i Colombia. Der er dog registreret et betydeligt fald i antallet af tilfælde, hvor fagforeningerne krænkes i de seneste år. Fagbevægelsen har siden 1965 oplevet et fald i organiseringsgrad af arbejdsstyrken, mens medlemskab i fagforeninger er stigende i absolutte tal. Dette kan relateres til bedre social dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt stigende kollektive forhandlinger, der åbner op for medlemmernes muligheder på arbejdsmarkedet.

Colombia har i de sidste 50 år været plaget af en blodig borgerkrig mellem regeringen og oprørsgruppen FARC. Det er en konflikt som har kostet over 220.000 mennesker livet og drevet op mod seks millioner mennesker på flugt internt i landet. Den væbnede konflikt har polariseret det colombianske samfund, og forholdet mellem arbejdsgivere og fagforeninger har derfor længe været præget af mistillid. Colombia har længe været det farligste land i verden at være faglig aktiv, og fra 1986 til 2010 blev 2.832 fagforeningsledere dræbt af arbejdsgivere og paramilitære grupper. Situationen er siden forbedret, da regeringen blandt andet har startet et beskyttelsesprogram for menneskerettighedsforkæmpere.

På trods af konflikten har Colombias økonomi vokset støt, mens fattigdommen er blevet reduceret med 25% siden finanskrisen i 2009.

Fredsforhandlinger

Regeringen og FARC har de sidste fire år forhandlet en fredsaftale på plads, hvilket skal give de stridende parter amnesti, reducere uligheden gennem en jordreform og sikre repræsentanter fra FARC pladser i parlamentet. Fredsaftalen blev med et snævert flertal afvist ved en folkeafstemning d. 2. oktober 2016, men både regeringen og FARC har tilkendegivet at de vil respektere den indgåede våbenhvile og fortsætte forhandlingerne. Den 24. november 2016 indgik regeringen og FARC en bindende fredsaftale – denne gang uden en folkeafstemning.

Ulandssekretariatet i Colombia

I Colombia forberedes en række uddannelsesforløb for fagforeningsledere og tillidsmænd, mens der på nationalt niveau arbejdes sammen med arbejdsgiverne om lovforslag, der skal sikre en bedre dialog på arbejdsmarkedet. Den sociale dialog mellem fagbevægelse og arbejdsgivere vil blandt andet hente inspiration i den danske model.

 

AddToAny

Share/Save