Chok og faglig inspiration

Af Sofie Hviid, Ulandssekretariatet
28. september 2016
Den 24-årige pædagogstuderende og tidligere faglig sekretær i PLS, Katrine Aagaard, fik et chok over pædagogernes og børnenes vilkår, da hun besøgte Tanzania. Men hun fik også fornyet tro på, at vi bør hjælpe med at udvikle det faglige arbejde i de lande, der ikke har samme ressourcer som os.

Katrine Aagaard var inviteret med som gæst til en ungdomskonference for fagligt aktive fra Uganda, Zanzibar, Tanzania og Kenya. De unge mødtes til arrangementer i Tanzania og Kenya. Formålet var at inspirere hinanden i det faglige arbejde.

Katrine Aagaard skulle blandt andet holde oplæg for sine østafrikanske kolleger om den danske model.

Men det blev også tid til besøg ”i felten”, og den afrikanske virkelighed rystede Katrine. I Arusha i Tanzania så hun en institution for børn med fysiske og psykiske handicap, hvor hun mødte en dreng på ni år, der så helt forkert ud. Knoglerne sad ikke rigtigt sammen på hans krop, og han havde svært ved at bruge hænderne. Pædagogerne på børnehjemmet havde fundet drengen tre år tidligere, efterladt i en grøft.

Selvom oplevelsen satte voldsomme spor hos Katrine Aagaard, var det livsbekræftende at møde pædagoger, der tog sig godt om drengen.

Pæda… hvadfornoget

Som pædagogstuderende og på det tidspunkt faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) var det en øjenåbner at besøge det østafrikanske land. Men Katrine Aagaard oplevede også, at vold var en helt naturlig del af pædagogernes faglige metode:

”Vi har i Danmark en forståelse af, at man skal se børn som hele mennesker. I Tanzania betragtes de som ufuldkomne voksne. En opdragelsesmetode er at slå, når barnet gør noget forkert. Pædagogik er ikke almindeligt i Tanzania, og de mangler simpelthen viden og forskning,” siger Katrine.

Fagligt arbejde har svære kår

Formålet med Katrines Aagaards besøg, arrangeret af Ulandssekretariatet og PLS, var at dele erfaringer med andre unge fagligt engagerede. I Tanzania oplevede Katrine, at det var hendes opgave at inspirere sine faglige kollegaer frem for omvendt – fordi landet og det faglige arbejde i den grad lider under de svære økonomiske vilkår.

”Arbejdere kan ikke bare strejke. For hvis 200 arbejdere strejker, så står der bare 200 nye arbejdere klar, der vil tage arbejdet i morgen, fordi så mange mennesker lever i fattigdom. Folk finder sig i at blive underbetalt, hvis det betyder, at de får brød på bordet,” siger Katrine Aagaard.

Flere unge i fagbevægelsen

”Jeg fortalte i mit oplæg, at man skal frigøre sig som et ungt individ i fagbevægelsen, siger Katrine Aagaard, der som ung kvinde var noget af et særsyn blandt fagligt aktive i Tanzania, hvor man først betragtes som voksen og værd at lytte til, når man er en gang i trediverne. Derfor håber Katrine, at hun været med til at inspirere sine østafrikanske kolleger til at styrke de unges position i fagbevægelsen, så de kan mobilisere flere mennesker:

Jeg lagde megen vægt på, at jeg som 24-årig kvinde var formand for en ungdomsfagbevægelse. Sådan skal det være, så unge mennesker kan spejle sig i mig og får lyst til at melde sig ind.

 

AddToAny

Share/Save