Fagbevægelsen i udviklingslandene

Burundi

Som et af de fattigste lande i verden kæmper fagforeningerne først og fremmest for bare at blive anerkendt som social aktør.
Moderdødelighed og fejlernæring af børn er den anden højeste i Afrika. Foto: EU Humanitarian Aid and Civil Protection

Burundi er et af de fattigste lande i verden. På UNDP’s Human Development Index er det rangeret som nummer 185 ud af 187. Præsident Pierre Nkurunziza, blev genvalgt i 2010. Oppositionen har enten været stille i 2011, eller ikke opholdt sig i landet. Den sikkerhedsmæssige situation er fortsat rolig, men usikker. Kontroverser over valgresultatet udløste vold, som indimellem har medført tab af menneskeliv.

I dette splittede miljø har regeringspartiet forsøgt at nå ud til andre partier. Regeringspartiet opnåede flertallet ved parlamentsvalget, men de to oppositionspartier, som ikke boykottede valget, opnåede også repræsentation.

Myndighederne har yderligere udpeget medlemmer fra disse partier i regeringen. Denne udvikling kan kun ses som foreløbig, men det bærer præg af, at regeringen er villig til at inkludere andre grupper i beslutningsprocessen. De oppositionspartier der boykottede valget, hævder at der er mangel på en inkluderende politisk dialog i offentlige anliggender og at oppositionen forfølges.

I mange år har forskellige konflikter fordrevet landbefolkningen og ødelagt vigtig økonomisk og social infrastruktur. Som et resultat heraf er fattigdommen særlig udbredt i landområderne.

Selv om genopretningen har været langsom i forhold til andre post-konflikt lande, har Burundi gjort fremskidt på den sociale og økonomiske udvikling.

De seneste skøn fra “wealth index comparison” indikerer dog at fattigdom er blevet mere udbredt fra 2005-2009. Burundi står over for betydelige udfordringer i forhold til at diversificere økonomien og indkomstmulighederne i landet, reducere landbrugets sårbarhed over for eksterne hændelser og forbedre forvaltningen af staten. Antallet af fattige der lever under fattigdomsgrænsen steg fra 35 % i 1993 til 67 % i 2009. De seneste tal fra FN viser, at 81 % har mindre end 1,25 USD at leve for om dagen.

Det er usandsynligt, at Burundi når FN’s Millennium Development Goals inden 2015 på trods af, at der er tegn på forbedringer.

Økonomien er afhængig af den meget skrøbelige landbrugssektor, som tegner sig for omkring halvdelen af BNP og omkring 90 % af beskæftigelsen i landet. Burundis årlige befolkningstilvækst på 3.5 % i 2010 er blandt den højeste i Afrika syd for Sahara, sammen med Tanzania og Ugandas. Moderdødelighed og fejlernæring af børn er den anden højeste på kontinentet.

 

Økonomien i landet er dybt afhængig af den skrøbelige landbrugssektor. Foto: Treesftf

Arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedsloven blev vedtaget I 1993 og er ikke blevet ændret siden. Store dele af loven er aldrig blevet implementeret. Det mest repræsentative fagforbund i Burundi, COSYBU, og en arbejdsgiverorganisation ved navn AEB afholder møder med regeringen, men der er endnu ikke dannet en regelmæssig formel struktur for trepartsmøderne, selvom der er sket store fremskridt.

Fagbevægelsen
I 1991 blev et nyt forbund ved navn CSB (Confédération des Syndicats du Burundi) dannet i Burundi. Fagforeningslederne havde dog svært ved at adskille sig fra de partier, der sad ved magten, hvilket førte til, at et antal fagforeninger brød med CBS og dannede COSYBU (Confédération des syndicats du Burundi). COSYBU har ikke haft noget let liv. Dets ledere er blevet forfulgt og al fagforeningsarbejde foregår nærmest på frivillig basis. COSYBU har 21.254 medlemmer og 27 underafdelinger.

De to stærkeste fagforeninger, lærerforeningen og taxichaufførernes fagforening repræsenterer 77 % af alle medlemmerne.

COSYBU er det svageste ud af seks fagforbund i Østafrika. En vigtig opgave for COSYBU er at opbygge mandskabskapaciteten i hovedkvarteret. I august 2011 ansatte de deres første professionelle medarbejder på fuld tid, med hjælp fra Ulandssekretariatet.

Regeringen anerkender fagforeningerne, men ignorerer på mange måder både dem og arbejdsgiverne som sociale partnere. Et kæmpe problem, som fagforeningerne oplever i den offentlige sektor, er spørgsmål om kontingentbetaling/godtgørelse til fagforeningerne. I Burundi findes et aftjekningssystem, hvor tilskuddet til fagforeningen bliver fratrykket ens løn og betalt til fagforeningen. Regeringen stoppede dog dette aftjekningssystem efter en tvist mellem regering og industrisektoren.

Der har været en del tegn på forbedringer i de industrielle forhold i Burundi i 2011. COSYBU har sammen med regeringen og arbejdsgiverorganisationer underskrevet en kontrakt for samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter.

AddToAny

Share/Save