Bred opbakning til ulands- og miljøbistand

Danskerne bakker grundlæggende op om udviklings- og miljøbistand. 7 ud af 10 danskere mener, at niveauet for offentlige udgifter til ulandshjælpen er passende eller for lavt. Der er ligeledes et flertal for udviklings- og miljøbistand sammenlignet med visse andre offentlige udgifter. 6 ud af 10 mener, at der er råd til både at betale for de ældre/syge og for bistanden.Lige så mange er imod skattelettelser, hvis disse finansieres gennem besparelser på bistanden.

Det viser en undersøgelse som blev præsenteret i Ingeniørforeningen i Kbh. Den meget omfattende og grundige analyse af danskernes holdninger til udviklings- og miljøbistand er gennemført af Mette Tobiasen, adjunkt ved Aalborg Universitet, i samarbejde med firmaet AC Nielsen AIM. Konklusionerne i rapporten "En undersøgelse af holdninger til ulandsbistand og miljøbistand står helt for Mette Tobiasens regning. Men initiativet til undersøgelsen kommer fra en række private udviklings- og miljøorganisationer.

"Vi er glade for, at rapporten også har stillet u-landsbistanden i et positivt lys. Vi skulle egentlig bruge undersøgelsen til at give et bedre grundlag for at komme i dialog med de af befolkningen, der er skeptiske over for u-landsbistanden", sagde Vagn Berthelsen, generalsekretær for Ulandsorganisationen IBIS.

Rapporten har givet gode sidegevinster. "Vi har fået at vide, at der er stærk opbakning til ulandsbistand. Det er en folkesag, og folk ved meget om ulandsbistand," fortsatte Vagn Berthelsen. Men der er også udfordringer for udviklingsorganisationerne.

"Der er et stort behov for at komme i dialog med skeptikerne. Kort og godt skal vi blive bedre til at dokumentere vore resultater og kommunikere vores budskaber. Både på kort og på langt sigt."

Danskerne er nemlig på en række punkter kritiske over for udviklings- og miljøbistanden. 70% mener ikke, at Danmark skal stræbe efter en international førerposition på bistandsområdet, og mellem 40 og 50% er enige i, at bistanden mere gavner de korrupte magthavere end de fattige i ulandene.

Hans-Henrik Holm, professor ved Danmarks Journalisthøjskole, kaldte undersøgelsen for et professionelt stykke arbejde. Samtidig fandt han flere overraskende punkter. Rapporten gennemhullede f.eks. idéen om, at ulandsbistand kun interesserer nogle ganske få i en "glasklokke". 17% er entusiastiske over for ulandsbistand og det er overraskende mange. Også overraskende er det, at ulands- og miljøorganisationerne generelt har så godt ry i befolkningen. 2/3 mener, at arbejdet bæres af idealisme. Så flot et image ville mange virksomheder være stolte over. Han understregede, at ulandsbistand ikke er det vigtigste for befolkningen, men folk er bestemt heller ikke ligeglade. "Det er ikke et spørgsmål, der flytter bjerge, men det er heller ikke noget, partierne kan ignorere," sagde han.

Gitte Seeberg, finansordfører for Det Konservative Folkeparti, læste ud af rapporten, at den danske befolkning føler et stort medansvar over for befolkningen i den 3. verden. Det var værd at bide mærke i, at det at afhjælpe fattigdom og styrke demokrati og menneskerettigheder er forankret meget bredt i befolkningen. Gitte Seeberg glædede sig også over, at den danske befolkning er så solidarisk. "Der skal være råd til både ordentlig velfærd i Danmark og til u-landsbistand."

For kommentarer, kontakt lederne af organisationerne i NGO-Kontaktudvalget

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Røde Kors, Ulandsorganisationen Ibis, De Samvirkende Invalideorganisationer, Red Barnet, FN-Forbundet, Care Danmark, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Projektrådgivningen, Dansk Missionsråd, Svalerne, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp.

For flere oplysninger, klik ind på organisationernes hjemmesider eller kontakt

Jan Kjær, 77310078, 26703681

 

AddToAny

Share/Save