Bolivia

Sociale reformer og økonomisk vækst baner vejen for social udvikling i Latinamerikas fattigste land – men der er lang vej igen.

MAS-bevægelsen (Movimiento al Socialismo – Bevægelsen frem mod Socialismen) ledes af præsident Evo Morales og har haft regeringsmagten siden 2006.

Evo Morales har som mål for sit parti og dets allierede sociale organisationer at skabe national enhed inden for rammen af landets mange etniske grupper. Bolivias grundlov blev ændret ved en folkeafstemning i 2009, hvorefter landet overgik fra at være republik til en pluri-national stat, der anerkender samtlige landets 36 etniske grupper og deres sprog. En højesteretsdom fra 2013 afgjorde, at Evo Morales kan stille op igen til præsidentvalget i oktober 2014. Dommen bryder med den lovfæstede tradition for, at præsidenten kun kan sidde i to efterfølgende embedsperioder. Den medregner nemlig ikke hans regeringsperiode fra 2006-2009 – før overgangen til pluri-national stat.

Economists 2012 demokratiindeks placerer Bolivia på en 85. plads over 167 lande i kategorien ’blandede regimer’. Landet scorer højt på demokratiskalaen, hvad angår borgerrettighederne og valgprocesser, men lavt på regeringens funktionsdygtighed og særdeles lavt på den politiske kultur. Tilliden til demokratiet er generelt svag i befolkningen.

En stor del af Bolivias 14.000 offentligt ansatte og sundhedsarbejdere har afholdt omfattende protester og strejker i 2012. Det har været deres værste og hårdeste konflikt nogensinde.

Bolivia har haft en relativt høj vækst i 2013 på mere end fem procent af bruttonationalproduktet, BNP. Inflationen landede i 2012 på syv procent. De største vækstrater så man i olie- og gasindustrien, særligt som følge af stigende priser – men også i energisektoren og byggesektoren var vækstraten over syv procent.

Trods økonomisk vækst er Bolivia et af de fattigste og mindst udviklede lande i Latinamerika. Omkring 50 procent af befolkningen lever i fattigdom. Det virker som en umulig opgave at nå FN’s 2015-mål om at halvere fattigdommen og umuligt at sikre beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle, selv om der er politisk fokus på området.

Arbejdsmarkedet
Arbejdsløsheden er formelt faldet til 5,5 procent i 2013. Tallet dækker dog over udbredt underbeskæftigelse. Arbejdsstyrken udgøres af omkring 45 procent af den 10,5 millioner store befolkning, og mere end 70 procent af arbejdstagerne finder beskæftigelse i den uformelle økonomi. Omkring 30 procent arbejder i landbrugssektoren og 20 procent i industrien, mens næsten halvdelen er beskæftiget med handel og service.

I september 2013 aftalte landsorganisationen COB og den bolivianske regering en ændring i pensionslovgivningen. Med reformen stiger udbetalingen til den enkelte pensionist. Også mennesker i den uformelle økonomi bliver omfattet, så 97 procent af befolkningen får adgang til pensionsydelser. Samtidig blev pensionsalderen sat ned fra 65 år til 58 år. Reformen er en vigtig komponent i regeringens strategi for at bekæmpe fattigdom. I december 2013 besluttede Evo Morales desuden ved dekret at tildele alle arbejdere en ekstra, skattefri månedsløn i julebonus. Bonussen gælder dog kun de 30-40 procent af arbejdsstyrken, som indgår i den formelle og regulerede økonomi.

Alle arbejdstagere er formelt omfattet af Bolivias arbejdsmarkedslovgivning. Arbejdsministeriet kritiseres dog af de faglige organisationer og står svagt i forhold til lovarbejde og implementering af lovgivningen.

Retssikkerheden er i praksis svag og overtrædelser af lovgivningen almindelige. Børnearbejde og tvangsarbejde er udbredt i visse sektorer og områder, og arbejdsmarkedet er i høj grad baseret på uformelle og hierarkiske strukturer, hvor diskrimination og udnyttelse er de bærende principper.

Fagbevægelsen
For fagbevægelsen i Bolivia er den politiske uafhængighed central. Landet har en enhedsfagbevægelse, og COB (Central Obrera Boliviana) repræsenterer i princippet alle faglige organisationer. COB har 66 tilknyttede organisationer og omkring 560.000 arbejdstagere. De stærkeste forbund i den private sektor er minearbejderne og industriarbejderne – og i den offentlige sektor sundheds- og lærerorganisationerne.

Ulandssekretariatet i Bolivia

Ulandssekretariatet støtter i Bolivia tre fagforeninger i uddannelses- og sundhedssektoren – by-lærernes, land-lærernes og sundhedsarbejdernes organisationer. Målet er at styrke fagforeningerne for at øge deres indflydelse i den sociale dialog, påvirke den demokratiske udvikling, sikre menneskerettighederne på arbejdsmarkedet og blive stærke aktører i kampen mod fattigdommen i landet. Ulandssekretariatets partnerorganisationer i Bolivia repræsenterer omkring 160.000 arbejdere. 

AddToAny

Share/Save