Fagbevægelsen i udviklingslandene

Benin

Mere end 90% af den erhvervsaktive del af befolkningen arbejder i den uformelle økonomi Foto: Radio Nederland Wereldomroep, Flickr

Benin er et af de tættest befolkede lande i Afrika, med over 50 mennesker per km2. Befolkningen er vokset fra 2.1 million i 1961 til de nuværende 9.1 million. Benin bliver opfattet som et af de mere stabile demokratier i Vestafrika og har haft en rimelig fornuftig økonomisk udvikling de sidste par år. Benin var et af de første lande i Afrika, der gennemførte en fredelig overgang til flerparti demokrati i 1991. Ved præsidentvalget i 2006 blev Boni Yayi, den daværende direktør for the West African Development Bank, valgt til præsident med over 70 % af stemmerne.

Det lykkedes Yayi at skaffe midler til at investere i infrastruktur, skoler og landbrug. Grundskolen blev gratis for alle og enkelte sundhedsydelser er gratis for de fattigste samt for gravide. Demokratiet blev styrket og der var mere fokus på god regeringsførelse og respekt for den enkeltes frihed og basale rettigheder. Benin har nu en bred vifte af politiske partier, et stærkt civilsamfund og en øget pressefrihed.

Efter de første to succesfulde år af Yayi’s styre begyndte tingene at forandre sig. 2010 blev præget af en række politiske og økonomiske skandaler, som kastede Benin ind i en serøs politisk krise. Der var massive demonstrationer, som blev mødt af et hårdført politi, samt undertrykkelse og censur. På trods af krisen vandt præsident Yayi præsidentvalget i marts 2011 ligesom hans parti vandt flertallet i det nye parlament ved valget i april 2011.

Siden har den nye regering iværksat dybdegående reformer i nøglesektorer såsom finans, søtransport, landbrug og offentlig administration for at kunne bekæmpe korruption og sikre mere effektivitet i den offentlige sektor og højere indtægter til staten

Behovet for sundhedspleje er ikke blevet dækket tilstrækkeligt i et land der ifølge forfatningen garanterer alle adgang til sundhedspleje. Arbejdstagere i den formelle sektor, både i det private og offentlige, der drager fordel af en social sikringsordning repræsenterer kun 15 % af befolkningen. De resterende 85 % er ikke omfattet af nogen ordning.

Den nye sundhedsordning i Benin er den største sejr for fagbevægelsen i 20 år. Foto: Eva Tabor

RAMU er en universel sygesikring som regeringen har taget initiativ til, for at forbedre befolkningens adgang til bedre sundhedsydelser. Det er en forsikring hvis formål er at skabe bedre forhold og beskytte hele befolkningen i Benin og er et gigantisk skridt i den rigtige retning, fordi det åbner op for, at alle mennesker i Benin får adgang til sundhedsydelser. Dette er enestående for et vestafrikansk land.

Fagbevægelsens engagement i RAMU blev intensiveret i 2009, da UNSTB tog en række initiativer for at fremskynde implementeringen af RAMU og for at informere arbejdstagere i den uformelle økonomi om ordningen. Det er forhåbningen, at RAMU kun er det første skridt på vejen mod at udvide sociale sikringsordninger for arbejdere i den uformelle økonomi.

Arbejdsmarkedet
Benins økonomi er domineret af den uformelle økonomi, hvor 90 til 95 % af den erhvervsaktive befolkning finder beskæftigelse. Den uformelle økonomi dækker over en meget stor vifte af aktiviteter. Alle job og brancher findes praktisk talt i den uformelle økonomi. Tusinder af børn, nogle gange helt ned til 6 år, der aldrig har gået i skole eller som er droppet ud, på grund af eksempelvis fattigdom, er beskæftiget i den uformelle økonomi.

Det anslås at helt op til 32 % af børnene i landdistrikterne arbejder, mens det kun er 15 % i byområderne. 99 % af disse børn er beskæftiget i den uformelle økonomi. Den lille offentlige sektor har været præget af mange strejker. Dette skyldes primært prisstigninger på olie og fødevarer. Efter knap to måneder med en nærmest lammet offentlig sektor og en tiltagende social krise, nåede præsidenten og de nationale fagforeninger frem til en aftale. Krisen har i den grad understreget behovet for at have forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter samt respekten for disse aftaler.

Fagbevægelsen
UNSTB har været involveret i adskillige drøftelser i det økonomiske og sociale råd om, hvordan man skal takle den uformelle økonomi, da regeringen nu anerkender at det er nødvendigt at gøre noget ved den uformelle økonomi hvis anstændigt arbejde skal sikres og fattigdom bekæmpes.

Nogle af de største problemer, der blev identificeret, er: Det høje niveau af analfabeter i den uformelle økonomi, manglen på viden om national lovgivning – og især på arbejdsmarkedslovgivning.

I den forbindelse har UNSTB påpeget, at der rent faktisk findes en lov om uddannelse af lærlinge. Denne lov er nærmest ukendt, og der er ikke gjort noget for at implementere den. Derfor er det UNSTB’s holdning, at forholdene for 70 % af lærlinges vedkommende kan blive beskrevet som slavelignende. Manglen på adgang til erhvervs- og iværksætteruddannelse for arbejdstagere i den uformelle økonomi gør det nærmest umuligt for dem, at udvikle deres forretning, hvilket tvinger dem til at leve på en dag-til-dag basis.

Andre grunde til at der er så ringe udvikling i den uformelle økonomi er, ifølge UNSTB, manglen på interesse fra politikernes side samt mangel påudviklingspolitikker og strategier til at tackle udfordringerne i den uformelle økonomi.

 

AddToAny

Share/Save