Bangladesh: Ansæt en voksen i stedet

Børnearbejde er meget udbredt i den uformelle økonomi i Bangladesh, både på landet og i byerne. Ifølge en landsdækkende undersøgelse arbejder 17% af alle børn mellem 5 og 17 år, og cirka 1,3 millioner børn udfører risikabelt arbejde. Det er i landbruget, træindustrien og fiskeriet, at vi finder flest børnearbejdere, og langt størstedelen af dem er drenge (72%).

 

Vores partner BILS har sendt en appel om at stoppe børnearbejdet i landbruget i Bangladesh. Det sker i anledningen af den Internationale Dag mod Børnearbejde, som i år har temaet "Høst for fremtiden - Landbrug uden børnearbejde". Vi bringer her generalsekretær Nazrul Islam Khans besked:

BILS har siden 2002 gjort en indsats for at stoppe børnearbejdet. Sammen med lokalsamfundet og fagbevægelsen har BILS i tre egne af landet etableret uddannelsescentre, hvor børnene kan få en uformel skole-uddannelse i at skrive, regne og læse, og samtidig få faglige færdigheder.

 Desuden laver BILS kampagner med sloganer som "Stop børnearbejde - ansæt en voksen arbejder" og "Bedre hjælp til vores børn er vores bedste fremtid".

I anledningen af den Internationale Dag mod Børnearbejde har BILS lavet en folder på det nationale sprog bengali. Folderen skal gøre borgere, regeringen, arbejdsgivere, fagforeninger, ansatte, politikere og andre i civilsamfundet opmærksomme på, at de kan hjælpe med at udrydde børnearbejde. Dermed kan landet gå en bedre fremtid i møde, baseret på vores egne styrker og evner.

 

Se folderen her: Forside og bagside

Læs mere om CLEP-projektet med BILS >>>

 

 

AddToAny

Share/Save