Bærere - Himalayas menneskelige muldyr

Subash er bærer. Hans arbejdsplads er Himalaya, hvor velstående turister iført smarte vandrestøvler, solbriller og ergonomisk korrekte rygsække, drømmerejser sig mod Verdens Tag

Subash Bishwakarmas rygsæk vejer 35-40 kilo. Det er tungt, når det bare går opad, opad og opad på turisternes trekking-ture. Himalayas eventyrlige bjerge er omdrejningspunktet for Nepals turistindustri. Otte ud af verdens ti højeste bjerge findes i Nepal, deriblandt Mount Everest. Ud over ægte bjergbestigning tilbyder Nepal også et antal vandrespor – treks – hvor turister fx betaler op til 20.000 kroner for en tre ugers tur omkring Annapurna-massivet.

Dårligere forhold end turisterne

På turen har turisterne bærere og guides med, som slæber rygsække på 30-45 kg, men som måske kun tjener 75 kroner om dagen – hvis det går højt. Bærerne får dårligere mad og dårligere indkvartering end turisterne. Og der er kraftig intern konkurrence mellem bærerne, som underbyder hinanden på lønnen.

Fire bærere på hårdt arbejde i Himalaya bjergene. Foto: Carsten Snejbjerg
Fire bærere på hårdt arbejde i Himalaya bjergene. Foto: Carsten Snejbjerg

Forventer intet af fremtiden

Subash er 28 år og har arbejdet som bærer, siden han var 16. Der er to sæsoner for trekking i Nepal, og uden for dem arbejder han som bygningsarbejder eller landbrugsmedhjælper. En god bærer kan avancere til guide, som ikke slæber så meget og får bedre løn. Hvis han altså kan engelsk og er heldig.

Subash siger, at han sikkert også er bærer om 30 år. Han tænker ikke over sin fremtid. Han har ingen uddannelse og forventer ikke, han nogen sinde får et fast arbejde. Det eneste, der interesserer ham er, at han måske kan give sin datter en ordentlig uddannelse. Så kan hun forsørge ham, når han bliver gammel.

Se galleri med fotos af Subash og de andrea nepalisiske bærere fra fotoudstillingen

 

 

AddToAny

Share/Save