Asien

På trods af en voldsom økonomisk vækst finder man mere end halvdelen af verdens fattige i Asien. Særligt kvinderne er ekskluderet fra arbejde og uddannelse.

Mens de "gamle" økonomier i Europa og USA stadig forsøger at klare sig gennem økonomiske krise og lavkonjunkturer, er Asien generelt et økonomisk kraftcenter, hvor der i de sidste år har været en gennemsnitlig vækstrate tæt på 8 % om året.

Væksten har betydet et fald i antallet af mennesker, der lever på og eller under fattigdomsgrænsen. Det er en glædelig udvikling, der dog dækker over det faktum, at det fortsat er i Asien, man finder mere end halvdelen af verdens fattige.

Ifølge en ny rapport fra den Asiatiske Udviklingsbank ser det ud til, at væksten ikke automatisk medfører generelle forbedringer for de fattigste, men meget tyder på, at regionen er i fare for større ulighed end hidtil. Stadig flere skubbes ud af det etablerede arbejdsmarked og henvises til et liv i den uformelle økonomi, hvor det er en daglig kamp at overleve.

Særligt de asiatiske kvinder er udsatte. De omkring 973 millioner kvinder på det asiatiske arbejdsmarked har svært ved at få del i velstanden og befinder sig i en situation, hvor de ikke får adgang til uddannelse og job til rimelige vilkår. Eksperter kalder fænomenet "det usynlige glasloft" og anslår, at kvindernes begrænsede adgang til arbejdsmarkedet i sig selv koster regionen 47 milliarder dollars om året. Dertil skal lægges et tab på omkring 30 milliarder dollars årligt, der skyldes ulige adgang til uddannelse.

Arbejde og uddannelse hører til sjældenhederne blandt kvinder i Asien. Foto: Ulandssekretariatet

Ulandssekretariatet i Asien
Første fase af Ulandssekretariatets regionale program "Støtte til Anstændigt Arbejde i Asien" er netop afsluttet. Programmet løber frem til 2015 og støtter på mange niveauer den asiatiske fagbevægelses arbejde for at sikre, at anstændigt arbejde dagsordenen bliver gennemført på såvel nationalt som regionalt og sub-regionalt niveau i Asien. Fattigdomsbekæmpelse er et centralt område her, og i fase I har partnerne opnået mange resultater, der bidrager til løsning af de mange problemer, som er nævnt ovenfor.

I Indien har SEWA opnået generelle forbedringer af minimumslønnen for en bred gruppe af tobaksarbejdere.

I Nepal har partnerorganisationerne forhandlet i et trepartsudvalg omkring minimumslønnen inden for landbrugssektoren. Forhandlingsresultatet blev en stigning i daglønnen på 21,5 % for godt en 1 millioner landarbejdere i Nepal. Heraf er hovedparten kvinder. Ligeledes har fagbevægelsen forhandlet en ny minimumsløn med arbejdergiverforeningen FNCCI, som medfører en stigning på knap 35 %. Stigningerne ventes at forbedre lønnen for op mod 400.000 arbejdere i den formelle økonomi.

I Cambodja er fagbevægelsen med til at påvirke udviklingen. I 2010 fik den forhandlet en generel forhøjelse af mindstelønnen for omkring 350.000 arbejdere indenfor tekstilindustrien på omkring 10 %. Endvidere er antallet af kollektive overenskomster inden for tekstilindustrien mere end fordoblet i løbet af 3 år. Det skønnes, at aftalerne nu omfatter mere end 30.000 arbejdere.

Den regionale fagbevægelse har i perioden gennemført en række studier omkring implementeringen af anstændigt arbejde-dagsorden i forskellige landes arbejdsmarkedslovgivning.

God regeringsførelse er en forudsætning for udvikling særligt i en region, hvor korruption er et omfattende problem. Parlamentet i Filippinerne har netop vedtaget en lov, der beskytter offentligt ansatte, hvis de anmelder korruption. Et lovforslag, som fagforeningen for offentligt ansatte PSLINK har været meget aktiv omkring.

Læs mere om de enkelte lande: