Fagbevægelsen i udviklingslandene

Arbejdsmarked handler også om politik

Af Ulandssekretariatet
Fagbevægelse og arbejdsgivere rykker sammen i Burundis krise

I Burundi har Ulandssekretariatets partnere i fagbevægelsen og arbejdsgiverne indgået en aftale, som udstikker retningslinjerne for blandt andet arbejdsforhold, forhandlinger og social dialog.

Aftalen er nærmest at sammenligne med en hovedaftale på det danske arbejdsmarked. Det er et regelsæt, som udstikker spillereglerne på arbejdsmarkedet. For eksempel er en vigtig ingrediens i aftalen, hvordan man løser konflikter og stridigheder – et slags voldgiftssystem.

En sådan aftale giver rigtig god mening for at arbejdsmarkedets parter kan arbejde sammen om at skabe jobs, vækst og produktivitet. Overenskomster og regulering af arbejdsmarkedet er selve forudsætningen for øget velstand, et sundt erhvervsliv og anstændigt arbejde.

Men dertil kommer, at et sådant samarbejde har en politisk betydning. Fagbevægelsen og arbejdsgiverne sidder stadig på hver sin side af bordet, men i og med at man aftaler spilleregler og dialog, kan man finde frem til de fælles interesser, man har. Arbejdsmarkedets parter kan derfor sammen lægge pres på regeringen – for eksempel for at få gennemført arbejdsmarkedslovgivning, økonomiske, finansielle eller sociale tiltag.

I Burundis tilfælde er der en yderligere dimension. Siden præsident Nkurunziza fik skaffet sig en ny præsidentperiode – som mange anser for at være i modstrid med forfatningen – har landet standet i våde. Vold, demonstrationer, angreb på frihedsrettigheder og økonomisk kaos har været resultatet.

Med den nye aftale har fagbevægelse og arbejdsgivere sendt et signal om, at Burundi lider under den nuværende situation – og at parterne rykker tættere sammen på arbejdsmarkedet. Det er et godt eksempel på, at social dialog har betydning for politikken, ja for hele samfundet.

 

AddToAny

Share/Save