Arbejderrettigheder er stort set fraværende i det egyptiske præsidentvalg

Af Eva Plesner
Det egyptiske præsidentvalg, som begyndte her til morgen, er en historisk begivenhed. For første gang i det moderne Egyptens historie er der ikke kun ét navn på stemmesedlen, denne gang kæmper 13 kandidater om at blive den første, demokratisk valgte præsident i Egypten.
Den tidligere udenrigsminister under Mubarak Amr Moussa, som ikke støtter de nye uafhængige fagforeninger. Foto: Flemming Weiss Andersen

Men når det gælder kampen for arbejderrettigheder, giver præsidentvalget ingen grund til jubel. Tværtimod ser det temmelig sort ud, mener arbejdsmarkedseksperten Ahmed el-Genedy.

Fire af de fem kandidater, der topper de seneste meningsmålinger, prioriterer nemlig slet ikke dét spørgsmål.

”Jo, de taler alle sammen om 'social retfærdighed', om at øge mindstelønnen, bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed, indføre pensionsordninger og sygeforsikringer og forbedre leveforholdene i slumkvartererne. Men det er tomme løfter. Og når det gælder eksempelvis strejkeret, fri organisationsret, etableringen af et fagretsligt system og social dialog, så er de i bedste fald helt ligeglade,” siger Ahmed el-Genedy.

Hamdeen Sabbahi er den eneste kandidat med vinderchance, som har givet arbejderrettigheder en central placering i sit program. Han støtter de nye, uafhængige fagforeninger, som er vokset frem efter revolutionen, og som er grundlaget for en fri og uafhængig fagbevægelse i fremtiden. Og han har erklæret, at hans første gerning som præsident skal være at hæve mindstelønnen.

De fire andre frontløbere udgøres af to islamister – formanden for Det Muslimske Broderskabs Friheds- og Retfærdighedsparti, Mohamed Morsy, og den uafhængige Abdel Moneim Aboul Fotouh, der har en fortid i Broderskabet øverste ledelse - samt af to tidligere topfolk fra Mubarak-regimet: Diplomaten Amr Moussa, som var udenrigsminister i ti år frem til 2001, og jagerpiloten Ahmed Shafiq, som var luftfartsminister og Mubaraks sidste premierminister.

Ingen af dem støtter de nye, uafhængige fagforeninger, og islamisterne Mohamed Morsy og Aboul Fotouh er direkte imod dem. Og det samme er parlamentet, der består af 75 procent islamister.

Broderskabets politiske fløj, Friheds- og Retfærdighedsparitet, har fremsat et lovforslag i parlamentet, som skal tvinge alle fagforeninger ind under den gamle, statskontrollerede fagbevægelse, ETUF.

”Præcis som under Mubarak,” siger Ahmed Genedy. Nu blot med den forskel, at det er Broderskabet, der har magten i ETUF.

Ulandssekretariatets Henrik Als er dog ikke så pessimistisk.
"Den uafhængige fagforening EFITU's formand Abu Eita sidder nu i parlamentet og er med i en kommission, der kigger på en ny arbejdsmarkedslovgivning. Det er nok ikke alle krav, der bliver opfyldt, men Abu Eita er optimistisk, også i forhold til at han forhandler med både Det Muslimske Broderskab og salafisterne", fortæller Henrik Als, der er projektkoordinator for Mellemøsten og Nordafrika.

Foruden Hamdeen Sabbahi er det kun den yngste af alle præsidentkandidaterne, den 40-årige arbejder- og menneskerettighedsaktivist Khaled Ali, der har givet kampen for eksempelvis  uafhængige fagforeninger, fri organisationsret og strejkeret og andre arbejderrettigheder en cenral plads i sit valgprogram. Men han har ingen reelle vinderchancer.

AddToAny

Share/Save