12 faglige dræbt efter kuppet

Honduras: Tusindvis af Honduranere har siden kuppet den 28. juni gået på gaden for at protestere fredeligt mod kuppet, men de er blevet mødt med brutal modstand fra myndighedernes side. Foreløbigt har undertrykkelsen af kuppets modstandere kostet over 20 liv i alt. Yderligere 500 er blevet såret og 3000 er blevet arresteret. Tolv af de dræbte var fagforeningsfolk.
Nogle blev dræbt i deres hjem, andre under demonstrationer i protest mod kuppet. Kvinder og unge er særligt involveret i den fredelige modstand mod kuppet. 
 
Der har desuden været adskillige tilfælde af fysisk og psykisk tortur. En pressefotograf fra avisen El Libertador, Delmer Membreño, blev bortført og tortureret. En aktiv i lærerfagforeningen blev voldtaget af fire politibetjente. Der er nok eksempler at vælge mellem; Augustina Flores López, et medlem af Civilrådet for oprindelige folk i Honduras fik alvorligt tæsk af politiet i det offentlige rum, lige foran medierne. Billeder af situationen blev registreret og præsenteret for en dommer, men han nægtede at tage dem med i sin betragtning. López er stadig i fængsel, anklaget for "oprør og terrorisme". Snesevis af Honduranere er blevet anholdt af de samme grunde, herunder også ældre mennesker. 
 
ITUC den internationale fagbevægelse stiller spørgsmål ved motiverne for kuppet. Afsatte præsident Zelaya havde nemlig, øget mindstelønnen fra 126 til 202 euro ved udgangen af 2008. Denne lovændring vakte stor vrede blandt arbejdsgivere.
 
Derudover havde Zelaya vedtaget en række tiltag til fordel for arbejderne. Forbavsende nok, i betragtning af at han kommer fra det liberale parti, vendte han sig også mod venstre på det udenrigspolitiske område da han tiltrådte den venezuelanske præsident Hugo Chavez's handelsblok Det Bolivarianske Alternativ for Amerika - ALBA. Han opfordrede også fagforeningerne til dialog om en lang række spørgsmål, herunder underentrepriser. Han foreslog lovgivning med henblik på at regulere brugen af vikarer, for at bremse usikker arbejdskraft. 
 
De nuværende myndigheder ønsker at gå i den modsatte retning, ved for eksempel at fremme midlertidige kontrakter, der kan forlænges med tre år. Hvis deres planer bliver godkendt, vil det gøre situationen for fagforeningerne i Honduras svær, da det er ekstremt vanskeligt at organisere midlertidige arbejdere. 
 

AddToAny

Share/Save